Sider

onsdag den 30. september 2015

Skønhedsfavoritter: September 2015


Septembers sidste dag er så småt ved at rinde ud, og det betyder selvfølgelig en omgang skønhedsfavoritter på bloggen. Jeg har været super inspireret makeupmæssigt denne måned og har derfor også eksperimenteret med en masse forskellige produkter. Det er der kommet en god bunke nye favoritter ud af, så jeg vil skynde mig at præsentere dem:

1. Michael Kors Sexy Amber parfume:
Denne parfume er meget anderledes end dem, jeg normalt bruger. Den er klart mere sofistikeret, krydret og ja "sexy", som navnet indikerer. Så hvis det er i den retning mit humør er, er dette klart min go-to parfume.

2. Shiseido Full Lash Volume Mascara:
Denne nye mascara fra Shiseido er simpelthen et lille mesterværk, som klart fortjener et indlæg for sig selv her på bloggen, så hold øje én af de kommende dage, det er nemlig allerede undervejs. Men selvom den bliver beskrevet som en volumemascara, så kan den så meget mere, for den giver nemlig også super meget længde og det vildeste løft til vipperne. Og så er den SÅ holdbar. Den er virkelig fantastisk!

3. Shiseido Perfect Hydrating BB Cream:
Denne lækre BB cream er bare så fin og naturlig på huden, men giver egentlig også en ret god dækning af en BB cream at være. Et perfekt hverdagsprodukt.

4. Clinique chubby stick i farven "07 Super Strawberry":
Denne farve er simpelthen bare helt perfekt til årstiden, den har nemlig den fineste hindbærrøde farve. Og så er den så fin og naturlig på læberne, at den er helt perfekt til hverdagsbrug.

5. Chanel neglelak i farven "19 Rouge No 19":
Jeg vil beskrive denne farve som en efterårspink, da den klart er pink, men på den meget dybe og sofistikerede måde. Og så har den lidt blåt shimmer i, som kun anes meget svagt på neglen, men som giver en dybere effekt.

6. MAC øjenskygge i farven "Shale":
Jeg har i en lang periode været rigtig dårlig til at gå med øjenskygge. Denne fine lilla nuance har jeg dog brugt en hel del gange for nyligt, og jeg er så vild med den. Den er nemlig både lilla og brun afhængig af lyset, og så er den næsten mat, når den kommer på, så den er meget naturlig, men giver alligevel en super god effekt på øjet.

7. Yves Saint Laurent Touche Eclat i farven "2":
Jeg har endelig fået prøvet denne klassiker af en highligter, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Den er super fin specielt under øjnene, da man straks ser så meget mere vågen ud. Og selvom det jo ikke er en concealer, så dækker den alligevel så tilpas godt under øjnene, at det faktisk ikke er nødvendigt med en anden concealer under.

Follow on Bloglovin

mandag den 28. september 2015

Min ønskeliste for oktober

1. Bianco sko, 549 kr. - 2. Weekday frakke, 850 kr. - 3. Weekday kjole, 250 kr. - 4. H&M kashmirtrøje, 599 kr. 
5. Weekday tørklæde, 200 kr. - 6. Vero Moda bukser, 300 kr - 7. Vero Moda frakke, 550 kr. 
8. Weekday hue, 100 kr. - 9. H&M pandebånd, 50 kr.

Tænk at september næsten allerede er gået? Vi er derfor for alvor kommet ind i efteråret, og selvom vejret har været utrolig smukt og lækkert de sidste dage, så kan man altså virkelig mærke efteråret, specielt om morgenen. Jeg blev da også for første gang nødt til at tage vanter på i morges, da jeg cyklede på arbejde. Så derfor er det altså på tide med en "lille" ønskeliste til min efterårsgarderobe fyldt med lækre ting, som meget gerne må flytte ind hos mig i løbet af oktober.

Først og fremmest mangler jeg virkelig en super lækker frakke, da mine nuværende vinterjakker er mere praktiske, og derfor heller ikke så lækre, som ovenstående frakker, som begge er et meget godt bud på, hvad jeg leder efter. Derudover kan jeg altid bruge flere skønne striktrøjer, og den fra H&M er simpelthen så lækker, men også en anelse pebret pga. kashmirmaterialet. Et par fine, klassiske sorte bukser, samt et par herreinspirerede sko står også rimelig højt på min ønskeliste, og så mangler jeg også lidt praktiske efterårsting som tørklæder og huer. Jeg fryser nemlig stort set altid. Så der er nok at gå i kast med, må man sige ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 27. september 2015

Alt for lidt tid


Ej, hvor jeg failer som blogger for tiden. Men jeg har simpelthen haft for travlt og har derfor været nødt til at prioritere min tid. Jeg har kun haft tre fridage i løbet af de sidste tre uger, og med diverse andre aftaler også, har det hele været lidt presset. Næste uge ser dog langt bedre ud, så der skal I nok høre meget mere til mig end i den forgangne uge.

I dag har jeg simpelthen bare haft den mest tiltrængte fridag, som er blevet brugt på at sove længe og få ordnet en masse hængepartier i lejligheden, som der ikke har været tid til i løbet af ugen. Og så har vejret jo bare været helt fantastisk, så det blev også lige til en gåtur og en lille lur på altanen. Alt i alt en ret skøn søndag, så nu er batterierne ladt godt op til en ny uge, som heldigvis ikke byder på så mange planer indtil videre :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 23. september 2015

En omgang random facts


Jeg er noget presset tidsmæssigt denne uge, så dagens indlæg er ikke super kreativt, men nu alligevel lidt af en klassiker i blogland - nemlig en god omgang random facts om mig ;)

  • Jeg har aldrig smagt kebab (men jeg har jo heller ikke spist kød i over 6 år).
  • Jeg kan ikke leve uden et skohorn - det er bare så meget nemmere at tage sko på med sådan et!
  • Jeg begyndte for nyligt at cykle med cykelhjelm, læs her hvorfor.
  • Jeg bryder mig ikke om at køre bil, da jeg er bange for at gøre noget forkert.
  • Jeg har alle fire visdomstænder, og de er simpelthen så irriterende.
  • Jeg brækker mig snart over at kigge på det samme layout herinde på bloggen, men føler bare aldrig, jeg har tid til at få lavet et nyt.
  • Jeg elsker at få snaps fra folk på Snapchat, men er simpelthen så dårlig til at sende nogle selv.
  • Hvis jeg engang skulle gå hen og få alt for mange penge, så ville jeg købe en drømmetaske fra Chanel.

Follow on Bloglovin

søndag den 20. september 2015

Min barndomsby - nu som tv-serie


Jeg ved ikke, om jeg før har nævnt det her på bloggen, men jeg kommer oprindeligt fra den skønne nordjyske by Frederikshavn, og fra i morgen aften kl. 20.00 kan du opleve min barndomsby i TV2s nye dramaserie "Norskov", som netop foregår i Frederikshavn. Jeg glæder mig helt absurd meget til at se alle de velkendte steder på tv, og jeg har generelt en stor kærlighed til krimiserier, så selve plottet tiltaler mig også rigtig meget.

Jeg har jo selvfølgelig ikke set serien endnu, da den som sagt først har premiere i morgen, men jeg vil alligevel opfordre jer allesammen til at tænde for TV2 i morgen, da jeg er sikker på, det er en ret så fantastisk serie - læs fx Filmmagasinet Ekkos 5-stjernede anmeldelse af serien lige her. Det bliver simpelthen så godt! Og hvor smuk er byen ikke lige på billedet overfor? Man bliver da helt stolt altså ;-)

Billede: Tv2.dk
Follow on Bloglovin

lørdag den 19. september 2015

Sund og lækker crunchy müsli


Jeg spiser skyr med müsli og bær stort set hver morgen, da det både er lækkert, sundt og mættende. Hjemmelavet müsli er uden tvivl det bedste, men det er altså bare sjældent, at jeg orker at lave det selv. Desværre kan det være ret svært at finde en god müsli i butikkerne, da mange af varianterne er fyldt med sukker og dermed slet ikke sunde, mens mange af de sunde udgaver er vildt kedelige, og mest af alt bare er grovvalsede havregryn tilsat en smule nødder og rosiner.

Men nu har jeg simpelthen endelig fundet en sindssygt lækker og sprød müsli, som samtidig også er sund, og forhandles de fleste steder. Det er Otas Solmüsli, som fås i et par varianter. Min yndlings er dog den på billedet med græskarkerner og tranebær. Den er så lækker crunchy og smager efter min mening næsten ligeså godt som mange af de mindre sunde varianter. Kalorieindholdet er lidt højere end ved almindelig havregryn, men du får samtidig mange flere kostfibre, mens det generelle sukkerindhold er forholdsvis lavt, hvilket nøglehulsmærket selvfølgelig også bekræfter.

Så jeg har efter en lang jagt endelig fundet den perfekte müsli til min skyr om morgenen, og jeg måtte derfor bare dele lækkerheden med jer. Og så vil jeg gerne vide - hvad spiser I til morgenmad? :)

Follow on Bloglovin

fredag den 18. september 2015

Dagens outfit i camel strik

Strik: Vero Moda - Bukser: H&M - Støvler: Bianco - Taske: Asos - Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors


Støvler, hindbærrøde læber og den lækreste camel-brune strik. Jeg har for alvor omfavnet efteråret tøjmæssigt denne uge, selvom blæst og regn dog har fået mig til at sukke rimelig langt efter sommeren. Men jeg købte den super fine strik fra Vero Moda tidligere på ugen og var faktisk de efterfølgende dage ret meget i tvivl om, om jeg skulle bytte den igen, da jeg ikke kunne bestemme mig for om den var en anelse bæ-farvet, haha. Men bæ-farve eller ej, så synes jeg alligevel den var ret fin, når den kom på, specielt til mit brune hår. Så jeg beholdt den, og det har jeg på ingen måde fortrudt efter at have haft den på for første gang i dag, og den vil helt sikkert blive brugt flittigt gennem efteråret. Det samme gælder støvlerne, som jeg simpelthen aldrig har lyst til at tage af igen. De er så gode at gå i og hælen giver bare et ekstra løft til outfittet og ikke mindst til éns holdning. De var virkelig et godt køb!

Her til aften har jeg bare fladet totalt ud på sofaen foran fjernsynet efter endnu en travl uge, som byder på en arbejdsdag igen i morgen også. Så jeg glæder mig bare rigtig meget til en hel fridag på søndag, det bliver noget så tiltrængt. Men I må have den skønneste weekend allesammen :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 15. september 2015

Mit nye pulsur fra Polar


Som jeg nævnte i dette indlæg, har jeg for nyligt købt et pulsur til motivation og optimering af min træning. Og jeg er simpelthen så glad for det. Det er virkelig smart og gør træningen meget sjovere og mere motiverende. Selve pulsmålingen sker i et bælte, der skal spændes på under brystet (bare rolig, det er af elastik og slet ikke ubehageligt), som sender informationerne ned til uret. Man kan derfor under træningen følge med i pulsen, kalorieforbrændingen osv. Så det er virkelig nyttigt og som sagt meget motiverende for mig, specielt fordi det kan bruges til al træning, både fitness, løb og cykling, som er mine primære træningsformer. Og så er det jo pink! Så altså en klar anbefaling herfra :)

Follow on Bloglovin

søndag den 13. september 2015

8 positive ting ved efteråret


Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke ligefrem er specielt stor fan af efteråret (eller vinteren for den sags skyld). Kulde, blæst og ikke mindst det alt for hurtigt tiltagende mørke virker desværre hvert år utrolig drænende på mit humør og energiniveau, og jeg ser allerede ret meget frem til foråret faktisk. Men da der jo ingen veje er udenom sæsonerne (medmindre man flytter sydpå, og det har jeg alligevel ikke lyst til), så er det med at fremhæve og fokusere på de gode ting ved efteråret, for dem er der bestemt også en del af. Så her er lidt positive ting at fokusere på, hvis I heller ikke er så vilde med det dér efterår:

1. Efterårsmoden - Modemæssigt er efteråret faktisk min yndlingssæson! Støvler, strikketrøjer, frakker og lag-på-lag, kan man andet end elske det?

2. Dansk frugt - Saftige, smagfulde æbler og sprøde Clara Friis-pærer får seriøst mit mundvand til at løbe i vand!

3. Sofahygge - Når vejret er dårligt behøver man ikke have dårlig samvittighed over at ligge på sofaen under et varmt tæppe og kigge ud på regnen i timevis.

4. Varme drikke - Kaffe, te og varm kakao smager bare 100% bedre når det blæser og regner end på en varm sommerdag.

5. Bøger - Der er meget mere tid til at læse masser af gode bøger, når vejret er dårligt, og det ved forlagene også, så der udkommer altid masser af nye, spændende bøger om efteråret.

6. Stearinlys - Mørke aftener skriger bare på masser af stearinlys til at skabe den hyggeligste stemning.

7. Naturen - Inden træerne bliver helt nøgne og triste viser naturen sig jo fra én af sine absolut smukkeste sider, når bladene får de mest fantastiske gyldne farver.

8. Serier og film - Efteråret byder altid på masser af godt fjernsyn og gode biograffilm. Jeg glæder mig personligt rigtig meget til den sidste Hunger Games-film og TV2s nye dramaserie Norskov (som er optaget i min barndomsby).

Hvad kan I allerbedst lide ved efteråret? Jeg har brug for så mange positive ting at fokusere på som muligt! ;)

Follow on Bloglovin

fredag den 11. september 2015

Ugen der gik...

Måske en anelse modstridende billeder ;)

Jeg har haft endnu en super travl uge på begge jobs, og det er desværre svært for mig ikke at lade det gå ud over bloggen, så sådan bliver det nogle gange nødt til at være. Jeg har bl.a. først på ugen været på et spændende Shiseido-kursus, hvor vi fik den smukkeste kage og smoothies, som I kan se på billedet. Derudover har jeg også haft travlt med et event på arbejdet, cyklet en hel del i det skønne sensommervejr og købt mig et lækkert pulsur, som allerede har givet mig meget mere motivation i forhold til træningen, hvor det da også er blevet til et par ture i fitnesscenter denne uge.

I morgen skal jeg arbejde i Matas og efterfølgende hjem til en sød veninde og overnatte, mens søndagen skal gå med mere venindehygge og lidt praktiske ting i lejligheden. Så jeg kommer bestemt ikke til at kede mig. Nøj, hvor jeg synes tiden flyver af sted for tiden! I må have en skøn weekend allesammen :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 8. september 2015

Ønsker til boligen


1. IDEmøbler sofa, 4499 kr. - 2. Hay pude, 649 kr. - 3. Sofakompagniet sofa, 5999 kr. - 4. Oyoy puder, 549 kr. 
5. Bahne stol, 999 kr. - 6. Hay pude, 649 kr. - 7. Jysk sofa, 3999 kr.

Jeg har perioder, hvor jeg er ganske godt tilfreds med det meste i min lejlighed og perioder, hvor jeg mest af alt har lyst til at skifte det hele ud. Lige nu befinder jeg mig i sidstnævnte, og højest på ønskelisten er en ny sofa, da min nuværende er ved at være noget slidt specielt de steder, hvor man sidder meget. De ovenstående tre sofaer er meget gode bud på en ny, men det er et ret stort køb, så jeg skal lige ud og kigge på nogle flere, inden jeg bestemmer mig for, om der endeligt skal en ny til eller hvad. Derudover kunne jeg virkelig også godt bruge nogle nye lækre puder og den fine stol i et lidt tomt hjørne i stuen, hvor jeg også er ved at lave en billedvæg. Så der er nok at gå i gang med, må man sige ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 6. september 2015

Gårsdagens outfit: Hjemme til fødselsdag

Vest: Vero Moda (lignende- T-shirt: H&M - Jeans: Pieces - Sko: Adidas - Taske: Michael Kors


Hold da op, hvor går sådan en weekend alligevel hurtigt. Hele dagen i går gik med at fejre min mor på hendes fødselsdag, først med hele familien til morgenmad og på restaurant om aftenen. Det var simpelthen bare den hyggeligste dag og virkelig tiltrængt med masser af familiehygge, selvom der manglede en vigtig person ved bordet.

Min søster var så sød at lege fotograf for mig i haven i én af de små pauser mellem al regnen i går - og så har hun i øvrigt lige købt den fineste Michael Kors-taske, som jeg tillod mig at låne på billederne. Men ellers er det jo et rimelig afslappet basisoutfit med min nye vest, som jeg fortalte om i dette indlæg, så jeg skiftede da også over til en kjole, da vi skulle på restaurant om aftenen. Og så var jeg i øvrigt en tur ved frisøren tidligere på ugen, hvor jeg fik klippet et godt stykke af håret, som efterhånden var blevet noget trist i spidserne. Det er så skønt!

I dag har været en rigtig søndag, hvor jeg intet vækkeur satte og derfor også kom til at sove lidt for længe. Men derudover har jeg nydt solen både med en cykel- og løbetur og lidt afslapning på altanen. Og selvfølgelig de obligatoriske praktiske søndagsting som tøjvask og rengøring. Alt i alt en ret skøn søndag!

Follow on Bloglovin

fredag den 4. september 2015

Nyt til badeværelset


Jeg købte forleden dag denne super fine sæbedispenser i Bahne efter at have beundret den i noget tid, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, da den virkelig bare pynter på mit ellers ret kedelige og gamle badeværelse. Jeg synes generelt, det er lidt svært at gøre mit badeværelse sådan super lækkert og indbydende, da det som sagt er noget gammelt og heller ikke ret stort. Så det er bare med at lade de små ting gøre forskellen, når det ikke ligefrem er muligt for mig at skifte fliser og inventar ud. Har I nogle gode tips til at pifte et badeværelse af en ældre årgang op? :)

Follow on Bloglovin

torsdag den 3. september 2015

Skønhedsfavoritter: Juli & august 2015


Så er det endelig blevet tid til en omgang skønhedsfavoritter igen og denne gang for hele to måneder, da jeg missede juli måned pga. alt det med min farmor. Derfor er der også lidt flere produkter end normalt, så jeg vil skynde mig i gang:

1. Loreal SuperSleek sulfatfri shampoo:
Denne sulfatfri shampoo er bare så lækker! Den dufter fantastisk og er super lækker at bruge selvom den er uden sulfater. Og så kan jeg af én eller anden grund gå en dag længere uden at vaske hår med denne end med almindelige shampooer, så det er jo bare et kæmpe stort plus!

2. Pudderdåserne T-zone Peeling:
Denne creme fra Pudderdåserne er simpelthen bare et lille mirakelprodukt. Jeg har brugt den i en god måneds tid nu og kan klart se en forskel på antal urenheder og en lille formindskning af porerne også. Så den kan klart anbefales til alle med lidt problemhud.

3. Biotherm Pure deodorant:
Jeg har aldrig helt forstået hypen omkring denne deodorant, da jeg ikke troede på den store forskel på deodoranter uanset pris. Men jeg prøvede alligevel denne og hold op, hvor er den bare klart bedre end alle andre, jeg har prøvet. Selvom jeg har haft den på en hel dag, kan jeg stadig dufte den om aftenen, og der er ikke engang en snert af svedlugt. Den er simpelthen bare effektiv!

4. Estée Lauder Double Wear Light foundation i farven "1.0":
Jeg var helt vild med denne foundation sidste sommer, men stoppede langsomt med at bruge den i løbet af efteråret og vinteren, da farven blev en anelse for mørk til mig. Men efter en solrig august måned har jeg fået lidt farve, så den igen passer perfekt til mig. Og den er så fin - super naturlig og meget holdbar.

5. Estée Lauder Double Wear concealer i farven "02":
Historien med denne concealer er faktisk akkurat den samme som ved foundationen, så dette er min sommerconcealer. Den er super fin på huden, virkelig holdbar og generelt meget lig min absolutte yndlingsconcealer resten af året fra MAC, som jeg bl.a. har skrevet om her.

6. Yves Saint Laurent Rouge Volupté læbestift i farven "29 Opera Rose":
Jeg har været ret så vild med denne fine rosa læbestift (farven matcher emballagen), som er meget naturlig, men stadig giver en god sommerfarve til læberne. Og emballagen - need I say more? Så smuk!

7. Gosh Crazy Volume mascara:
Dette er faktisk min første mascara fra Gosh, men det bliver bestemt ikke min sidste, da denne er super god. Det er med en fiberbørste og den giver masser af farve og volume ved bare et enkelt strøg, så den er så nem at bruge. Den er en anelse til den klumpede side (men kun lidt), men det synes jeg kun giver et rigtig fint resultat.

Har I nogle skønhedsfavoritter fra den forgangne måned?

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...