Sider

torsdag den 3. september 2015

Skønhedsfavoritter: Juli & august 2015


Så er det endelig blevet tid til en omgang skønhedsfavoritter igen og denne gang for hele to måneder, da jeg missede juli måned pga. alt det med min farmor. Derfor er der også lidt flere produkter end normalt, så jeg vil skynde mig i gang:

1. Loreal SuperSleek sulfatfri shampoo:
Denne sulfatfri shampoo er bare så lækker! Den dufter fantastisk og er super lækker at bruge selvom den er uden sulfater. Og så kan jeg af én eller anden grund gå en dag længere uden at vaske hår med denne end med almindelige shampooer, så det er jo bare et kæmpe stort plus!

2. Pudderdåserne T-zone Peeling:
Denne creme fra Pudderdåserne er simpelthen bare et lille mirakelprodukt. Jeg har brugt den i en god måneds tid nu og kan klart se en forskel på antal urenheder og en lille formindskning af porerne også. Så den kan klart anbefales til alle med lidt problemhud.

3. Biotherm Pure deodorant:
Jeg har aldrig helt forstået hypen omkring denne deodorant, da jeg ikke troede på den store forskel på deodoranter uanset pris. Men jeg prøvede alligevel denne og hold op, hvor er den bare klart bedre end alle andre, jeg har prøvet. Selvom jeg har haft den på en hel dag, kan jeg stadig dufte den om aftenen, og der er ikke engang en snert af svedlugt. Den er simpelthen bare effektiv!

4. Estée Lauder Double Wear Light foundation i farven "1.0":
Jeg var helt vild med denne foundation sidste sommer, men stoppede langsomt med at bruge den i løbet af efteråret og vinteren, da farven blev en anelse for mørk til mig. Men efter en solrig august måned har jeg fået lidt farve, så den igen passer perfekt til mig. Og den er så fin - super naturlig og meget holdbar.

5. Estée Lauder Double Wear concealer i farven "02":
Historien med denne concealer er faktisk akkurat den samme som ved foundationen, så dette er min sommerconcealer. Den er super fin på huden, virkelig holdbar og generelt meget lig min absolutte yndlingsconcealer resten af året fra MAC, som jeg bl.a. har skrevet om her.

6. Yves Saint Laurent Rouge Volupté læbestift i farven "29 Opera Rose":
Jeg har været ret så vild med denne fine rosa læbestift (farven matcher emballagen), som er meget naturlig, men stadig giver en god sommerfarve til læberne. Og emballagen - need I say more? Så smuk!

7. Gosh Crazy Volume mascara:
Dette er faktisk min første mascara fra Gosh, men det bliver bestemt ikke min sidste, da denne er super god. Det er med en fiberbørste og den giver masser af farve og volume ved bare et enkelt strøg, så den er så nem at bruge. Den er en anelse til den klumpede side (men kun lidt), men det synes jeg kun giver et rigtig fint resultat.

Har I nogle skønhedsfavoritter fra den forgangne måned?

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Super fine sager - jeg tror jeg skal se nærmere på mascaraen :D

    / Liselotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan jeg godt forstå, den er virkelig god! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...