Sider

onsdag den 28. oktober 2015

Dagens outfit: Comfy efterår

Strik: New Look - Bukser: H&M - Støvler: Bianco - Ur: Michael Kors

Åh, hvor er det blevet svært at være blogger, efter vi er gået over på vintertid. Det tidlige mørke og lange arbejdsdage er bestemt ikke nogen god kombi, men da jeg heldigvis havde en noget kortere arbejdsdag i dag, skyndte jeg mig hjem og nåede lige at skyde et par outfitbilleder, inden solen gik helt ned. Dagens outfit stod mest af alt i behagelighedens tegn; en stor blød strik, stretchy bukser og briller i stedet for de sædvanlige kontaktlinser. Alt sammen rimelig perfekt til sådan en kølig og blæsende, men ellers ret så smuk efterårsdag, som bl.a. har budt på arbejde, en lang gåtur og sæsonens første portion lækker risengrød til aftensmad. Lækkert!

Jeg er i øvrigt midt i en virkelig travl uge med masser af arbejde og aftaler, hvor i dag faktisk er den eneste dag, jeg har mulighed for at nå hjem inden mørkets frembrud. De to kommende dage bliver lange og hårde, men så glæder jeg mig til gengæld til at skulle til en 25 års fødselsdag på lørdag og en efterfølgende søndag med masser af afslapning.


Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...