Sider

lørdag den 24. oktober 2015

Lækkert nyt fra Kähler



Jeg har længe, ligesom så mange andre, været helt vild med Kählers lækre designs, og min kærlighed er bestemt ikke blevet mindre på det seneste, hvor de er kommet med en række helt fantastiske nyheder. Jeg er bl.a. helt betaget af den nye serie Unico, som den smukke grønne vase og hvide urtepotte på billedet øverst til højre er fra. De enkle, men alligevel super detaljerede overflader er simpelthen så smukke og klassiske, men giver dem samtidig et lækkert "råt" look.

Derudover er der selvfølgelig også kommet den super populære Hammershøi-serie med både køkken- og pynteting med de smukkeste riller på overfladen og lækre støvede farver. Jeg sukker virkelig efter at skifte alle mine tallerkener og kopper ud, hver gang jeg ser på dem, men der skal vist lige spares lidt sammen først! Og nu når vi snakker Kähler, kommer vi selvfølgelig ikke uden om Omaggio-serien, hvor specielt vaserne jo er blevet klassikere i ethvert hjem (inkl. mit, hvor hele tre af dem pynter i min stue). Serien er nemlig i anledning af julen blevet udvidet med de smukkeste julekugler med enten sølv- eller guldstriber. Er de ikke bare smukke, altså? Find alle disse skønne nyheder på Dubuy, hvor jeg har fundet de fine billeder. Jeg er solgt!

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...