Sider

mandag den 2. november 2015

Sidste arbejdsdag - hvad så nu?


Hov, så gik der vist lige lidt for mange dage uden lyd fra mig herinde. Jeg har både haft virkelig travlt, men også haft brug for lige at sunde mig. I fredags havde jeg nemlig sidste arbejdsdag som kommunikationsmedarbejder i den biograf, jeg har arbejdet i de sidste 7 måneder. Selvom jeg hele tiden har vidst, at dagen ville komme (det var en tidsbegrænset ansættelse), så har det bare været endnu hårdere, end jeg havde forestillet mig. Jeg er blevet et totalt arbejdsmenneske og skal lige have lidt tid til at slutte fred med min nye tilværelse som jobsøgende.

Jeg er dog ikke helt arbejdsløs, jeg er nemlig stadig i Matas, hvor der heldigvis bliver en masse at se til her i juletiden. Og jeg har en helt masse planer denne uge, så jeg har heldigvis ikke tid til at gå og surmule alt for meget. Så ja, hele min tilværelse er blevet væltet lidt rundt disse dage, men det er ikke kun negativt, for jeg har jo pludselig meget mere fritid, hvilket er lig med meget mere tid til bloggen. Så jeg vil prøve at fokusere på de positive ting! :)

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...