Nøj, hvor mit internet bare driller her til aften! Nå, men jeg har haft nogle virkelig travle dage med et par lange arbejdsdage i Matas og nogle efterfølgende meget ømme fødder, der lige skal vænne sig til længere vagter igen. I går aftes var dog en helt speciel aften, som jeg længe havde set frem til, jeg var nemlig til koncert med fantastiske Gavin DeGraw i Musikkens Hus her i Aalborg. Det var virkelig en stor oplevelse, selvfølgelig først og fremmest fordi jeg i virkelig mange år har været fan af hans skønne musik. Men derudover var det også nogle virkelig flotte omgivelser i Musikkens Hus, og jeg sad helt oppe ved scenen, så det var helt perfekt. Virkelig en skøn aften!
I morgen står dagen på træning om formiddagen og en sen vagt på jobbet, så jeg regner med at dovne den af på sofaen med film og slik i morgen aften, inden jeg skal på arbejde igen lørdag. Så ja, indtil videre er det ikke ligefrem kedeligt ikke at have noget fast fuldtidsjob længere - heldigvis! :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar