Sider

onsdag den 24. februar 2016

Forårsønske: Hvide sneakers

1. Converse // 2. Adidas // 3. Adidas // 4. Adidas

Med en kalender der nærmer sig marts og masser af solskin de seneste dage begynder forårsstemningen for alvor at ramme mig. Det betyder også, at jeg så småt er begyndt at tænke på forårstøj og -sko, og et af de allerhøjeste ønsker på min liste indtil videre er et par hvide sneakers. Jeg er helt vild med alle de fire par på collagen og er stadig lidt i tvivl, om jeg er mest til et par klassiske Converse eller Adidas. Umiddelbart hælder jeg dog på nuværende tidspunkt mest til par nr. 2 - nemlig Adidas Gazelle-modellen. Men nu får vi se, hvad jeg beslutter mig for ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 21. februar 2016

På det seneste har jeg..

1. Været på et makeupkursus, hvor en dygtig makeupartist lagde den lækreste contour på mig.
2. Leget en del med de smukkeste roser på billeder - både på arbejdet og her til bloggen.

3. Været helt vild med friske forårsruller med grøntsager - det er så nemt, lækkert og sundt.
4. Haft besøg af min søde søster, der havde lækker varm mad klar, da jeg kom sent hjem fra arbejde.

5. Været super vild med at drikke te, specielt det fra Pukka.
6. Spist den lækreste pizza og hygget sammen med en sød veninde.

7. Været på besøg i min søsters nye lejlighed sammen med mine forældre og sødeste Minnie.
8. Spist min mors sindssygt lækre Rocky Road-chokolade med skumfiduser, nødder og karamel!

9. Pyntet min nye reol i soveværelset med fine nye vaser og en ny bakke til nogle af mine parfumer.
10. Spist lææækker morgenmad denne weekend i form af yoghurt, havregryn, chiafrø og friske hindbær.

De sidste par uger har været nogle af de travleste længe, og derfor har jeg heller ikke haft en masse tid til bloggen. Det er dog blevet til nogle hverdagsglimt på min Instagram-profil, så der kan I følge med, hvis I er trætte af stilheden på bloggen. Næste uge ser dog ud til at blive noget mere stille, så der skulle nok blive tid til lidt blogindlæg heldigvis :)

Follow on Bloglovin

søndag den 14. februar 2016

En ny foundation-favorit


Det dér med at starte nyt fuldtidsjob og samtidig arbejde lørdage på mit gamle arbejde lidt endnu er altså bare rigtig hårdt, så derfor er der noget stille på bloggen disse uger. Jeg skal nok blive lidt bedre til at balancere det hele med tiden!

Men det jeg egentlig vil dele med jer i dag er et lille tip om en ret så fantastisk ny foundation, Max Factor har lanceret for nyligt. Jeg synes tit, det er svært at finde gode foundations fra de billigere mærker, men der er Max Factor nu generelt gode. Men den nye "Miracle Match" er altså alligevel et niveau over deres andre foundations, synes jeg i hvert fald. Den dækker virkelig godt, men ser helt vildt naturlig og fin ud på huden og føles heller ikke tung. Og så tilpasser den sig også rigtig fint i farven til éns hudtone. Ja, jeg kan faktisk slet ikke komme på noget negativt at sige om den, så jeg vil klart anbefale at prøve den, hvis du er på udkig efter en super god foundation til rimelige penge :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 9. februar 2016

Konklusionen på min januar-detox


I lørdags havde jeg min første kage/slikdag i år, hvor jeg i den grad nød en lækker fastelavnsbolle og en god portion slik, som I kan se på disse billeder fra min Instagram. Jeg havde jo nemlig besluttet mig for at holde januar helt kage- og slikfri i et lille eksperiment med en sukkerdetox. Og det lykkedes rent faktisk! Jeg er utrolig stolt af mig selv, og ikke mindst glad for at have gjort det. Jeg har nemlig fået en hel del ud af det:

  • Min sukkertrang er virkelig blevet mindsket. Jeg tænker langt mindre på søde sager i løbet af dagen og føler mig slet ikke på samme måde styret af min sukkertrang.
  • Jeg er blevet meget mere beslutsom i forhold til at blive fristet, fx når jeg handler ind. Før havde jeg virkelig ikke meget rygrad, hvis jeg var lækkersulten, men nu er det næsten blevet helt nemt at sige nej.
  • Vægtmæssigt er der kun sket ganske lidt, men det er jo bedre end ingenting. Et enkelt kilo er røget, og det samme er et par centimeter om maven, og der var helt sikkert sket lidt mere, hvis jeg ikke havde gået hjemme i januar, da jeg så har tendens til at spise lidt mere, end når jeg arbejder.
  • Det er generelt bare en sejr og succesoplevelse at give sig selv en udfordring, som lykkedes.

Så alt i alt kan jeg kun anbefale at holde en pause fra søde sager, hvis du gerne vil have mindsket din sukkertrang og udfordre dig selv lidt. Det har, som sagt, i hvert fald virket super godt for mig, og nu skal jeg bare holde fast i kun at have en enkelt slikdag om ugen fremadrettet. Hvad siger I, har I nogensinde prøvet et lignende eksperiment? :)

Follow on Bloglovin

søndag den 7. februar 2016

Ønsker til boligen

1. Billede // 2. Puder // 3. Lyskæde // 4. Billede // 5. Lysestage // 6. Lysestage // 7. Urtepotteskjuler 
// 8. Marmorfad // 9. Lysestage // 10. Lysestage // 11. Vase 

Jeg er lige nu midt i en periode, hvor jeg har lyst til at lave en helt masse om i min lejlighed og tilføje masser af nye lækre ting. Øverst på ønskelisten er de ovenstående ting, som hovedsageligt er tiltænkt mit soveværelse, som virkelig trænger til en makeover - og til at blive gjort langt mere hyggeligt. Jeg er normalt ikke den største fan af lyserøde farver i indretingen, men lige præcis i soveværelset synes jeg, det passer super fint. Så ja, jeg overvejer egentlig bare hvilke af de lækre ting, jeg skal købe først?! Svære beslutninger ;)

Follow on Bloglovin

fredag den 5. februar 2016

Mine nye favoritbukser


Puha, det er altså hårdt at starte nyt job, hvilket bloggen altså har lidt lidt under denne uge! Det kan næsten ikke undgås her de første uger, men jeg skal nok gøre mit bedste for også at holde bloggen lidt i gang. For at vende tilbage til det jeg egentlig ville dele med jer, så købte jeg for nyligt disse super lækre bukser fra Y.A.S, som jeg simpelthen er blevet helt afhængig af. Jeg overvejer faktisk, om jeg skal købe dem i en farve mere - måske de mørkegrå. De er nemlig bare super elegante og fungerer sammen med stort set alt. Og det allerbedste er faktisk næsten, at de også er så utrolig behagelige at have på. Prisen er i øvrigt også helt rimelig at have med at gøre, de står nemlig til bare 300 kr. Jeg er kæmpe fan!

Follow on Bloglovin

mandag den 1. februar 2016

Skønhedsfavoritter: Januar 2016


Så er det blevet tid til årets første omgang skønhedsfavoritter med de skønhedsprodukter, jeg har været særligt glad for i den forgangne måned. I januar var det disse lækre produkter:

1. Michael Kors "Glam Jasmine" parfume 
Jeg gav mig selv denne parfume i julegave og har brugt den stort set hver dag siden. Det er virkelig blevet en ny favorit! Det er en klassisk, feminin og blomstret duft, som er super sofistikeret uden på nogen måde at blive for tung.

2. Max Factor foundation i farven "40 Light Ivory" 
En super god foundation til en rigtig god pris! Den ligger rigtig flot på huden, så den ser meget naturlig ud, men dækker samtidig også ret godt (vil sige det er medium dækkeevne). Og så giver den en virkelig fin glød til ansigtet, da den ikke er for mat. Skønt med så god en foundation fra et af de billigere mærker!

3. Shiseido øjenmakeupfjerner 
Denne miniudgave af Shiseidos øjenmakeupfjerner fik jeg med i en mascaraæske, jeg fik i julegave, og det er jeg super glad for. Den er nemlig virkelig effektiv, men samtidig også dejlig skånsom mod øjnene, og jeg har ellers problemer med at tåle mange øjenmakeupfjernere. Så jeg kunne klart godt overveje at købe den i fuld størrelse.

4. Chanel læbestift i farven "487 Amorosa"
Dette er en ret så perfekt hverdagsfarve til læberne. Den er meget lig min naturlige læbefarve, så den giver bare en mere markeret farve og ikke mindst masser af shine til læberne. Det er virkelig bare en farve, der dur til alle.

5. Tromborg Lip Cure 
Januar bød på en hel del frostdage, hvilket især kunne mærkes på mine tørre læber. Men denne lille kur til læberne gjorde virkelig underværker, og jeg dedikerede faktisk et helt indlæg til den, som kan læses lige her. Den kan altså virkelig bare anbefales, hvis du døjer med tørre og sprukne læber.

Kan I anbefale nogle lækre skønhedsprodukter? :)

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...