Sider

mandag den 1. februar 2016

Skønhedsfavoritter: Januar 2016


Så er det blevet tid til årets første omgang skønhedsfavoritter med de skønhedsprodukter, jeg har været særligt glad for i den forgangne måned. I januar var det disse lækre produkter:

1. Michael Kors "Glam Jasmine" parfume 
Jeg gav mig selv denne parfume i julegave og har brugt den stort set hver dag siden. Det er virkelig blevet en ny favorit! Det er en klassisk, feminin og blomstret duft, som er super sofistikeret uden på nogen måde at blive for tung.

2. Max Factor foundation i farven "40 Light Ivory" 
En super god foundation til en rigtig god pris! Den ligger rigtig flot på huden, så den ser meget naturlig ud, men dækker samtidig også ret godt (vil sige det er medium dækkeevne). Og så giver den en virkelig fin glød til ansigtet, da den ikke er for mat. Skønt med så god en foundation fra et af de billigere mærker!

3. Shiseido øjenmakeupfjerner 
Denne miniudgave af Shiseidos øjenmakeupfjerner fik jeg med i en mascaraæske, jeg fik i julegave, og det er jeg super glad for. Den er nemlig virkelig effektiv, men samtidig også dejlig skånsom mod øjnene, og jeg har ellers problemer med at tåle mange øjenmakeupfjernere. Så jeg kunne klart godt overveje at købe den i fuld størrelse.

4. Chanel læbestift i farven "487 Amorosa"
Dette er en ret så perfekt hverdagsfarve til læberne. Den er meget lig min naturlige læbefarve, så den giver bare en mere markeret farve og ikke mindst masser af shine til læberne. Det er virkelig bare en farve, der dur til alle.

5. Tromborg Lip Cure 
Januar bød på en hel del frostdage, hvilket især kunne mærkes på mine tørre læber. Men denne lille kur til læberne gjorde virkelig underværker, og jeg dedikerede faktisk et helt indlæg til den, som kan læses lige her. Den kan altså virkelig bare anbefales, hvis du døjer med tørre og sprukne læber.

Kan I anbefale nogle lækre skønhedsprodukter? :)

Follow on Bloglovin

1 kommentar:

  1. Den læbestift dér er altså super flot!
    Dejligt indlæg.

    Cathrine
    // tiiner.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...