Sider

lørdag den 26. marts 2016

Jeg er officielt vild med sushi


Jeg har længe gået og troet, at sushi ikke lige var noget for mig. Jeg har smagt det flere gange, hvor jeg synes det smagte okay, men slet ikke noget særligt. Jeg vidste dog også godt, at jeg nok kun havde smagt "discount-sushi", så jeg havde heldigvis ikke helt afskrevet det. Så da min mor inviterede mig på Karma Sushi for nyligt, sagde jeg selvfølgelig klart ja, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. For sikke en helt fantastisk lækker oplevelse! Det var bare så utrolig lækkert, og jeg har seriøst drømt mig tilbage mange gange siden. Her til aften købte jeg noget med hjem til mig selv fra et lidt billigere sted end Karma, og det var også super godt, så jeg er virkelig blevet stor fan! Men det vi fik på Karma Sushi var klart i særklasse, så det kan jeg virkelig anbefale, når det skal være ekstra lækkert. Hvordan har I det med sushi? :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 23. marts 2016

Min lille samling af ure


Jeg er kæmpe fan af ure og har et på hver evig eneste dag. Jeg føler mig helt nøgen, hvis jeg en sjælden gang kommer af sted uden! Set i forhold til hvor meget jeg egentlig elsker ure, ejer jeg faktisk slet ikke ret mange, kun tre stk. for at være helt præcis. Dem er jeg så til gengæld alle tre super glad for.

Det klart ældste af de tre er det sølv fra Dolce & Gabbana, det er nemlig næsten ti år gammelt og meget betydningsfuldt for mig, da det var en slags sidste gave fra min afdøde mormor og morfar. Jeg bruger det ikke særlig tit, da jeg generelt mest går med guldsmykker, men det er virkelig blevet brugt meget før i tiden. Gulduret fra Michael Kors købte jeg for nogle år siden, og det blev brugt hver dag indtil jeg for nogle måneder siden købte Daniel Wellington uret, som nu er blevet det, jeg bruger mest. Men det er i hvert fald skønt at have lidt at skifte mellem ;)

Er I også vilde med ure - og hvilket er jeres favorit?

Follow on Bloglovin

søndag den 20. marts 2016

Spot noget nyt..


Kan I se noget nyt? Udover at I endelig hører fra mig igen? Jeg har fået langt hår! Jeg fik jo for nyligt nyt job, og det er som kommunikationsmedarbejder ved en webshop, butik og salon, der er specialiseret i hair extensions. Det bliver altså hurtigt lidt farligt at kigge på så meget pænt hår hver dag, så jeg blev selvfølgelig fristet til selv at prøve det med extensions. Og hold op, hvor er det blevet flot! Det er så flot og naturligt lavet og virkelig høj kvalitet. Jeg er i hvert fald dybt imponeret og totalt vild med mit nye lange hår. Det er så skønt endelig at have en masse muligheder med mit hår, og jeg kan virkelig kun anbefale at springe ud i det, hvis du også har svært ved at få langt hår selv. Så hvis du også vil have smukt langt hår og befinder dig i Aalborg-området, er det altså hos MyExtensions, det sker! ;)

Follow on Bloglovin

lørdag den 12. marts 2016

Jobstatus og siden sidst..


I kan tro, jeg er glad for mit nye arbejde, hvor jeg er så heldig nu at være blevet fastansat! Det er bare så dejligt endelig at vide, der er styr på fremtiden og ikke mindst, at jeg får lov til at stå op hver morgen til et job, som jeg virkelig bare er glad for. Jeg føler mig simpelthen så heldig, at jeg stadig ikke helt tror, jeg har forstået det endnu.

Heldigvis har jeg derfor nu sagt farvel til alt, hvad der hedder dagpenge, jobsøgning og jobcenter, og det er virkelig bare en lettelse. Derudover har jeg desværre også måttet sige farvel til mit job i Matas, da jeg nu arbejder på fuld tid, og det bliver altså bare for meget med vagter derinde også. Det var 2,5 rigtige gode år, som jeg altid vil tænke tilbage på med en kæmpe glæde, men jeg er også klar til at komme videre nu med det nye arbejde.

Derudover er der ikke sket så meget, siden I sidst hørte fra mig - hvilket I jo desværre ikke gør helt så meget for tiden. Men det der med at arbejde fuld tid i et helt nyt job, mens der også skal være plads til familie, venner, fitness og diverse praktiske ting i hverdagen, er altså bare ikke helt nemt for mig at balancere endnu. Men det skal nok komme, så jeg håber, I fortsat vil være lidt tålmodige med mig ;)

Denne weekend er heldigvis ret stille og rolig, så jeg regner med at få planlagt en del her til bloggen, så I hører snart fra mig igen. I må have en rigtig god resterende weekend allesammen!

Follow on Bloglovin

tirsdag den 8. marts 2016

Weekendens lækkerheder


I dag har min søde far fødselsdag, og det blev fejret med manér i søndags med hele familien. Menuen stod på nybagte boller, varm kakao, kaffe og de lækreste kager, og I kan tro, det var lækkert! Det er svært ikke at blive helt lækkersulten af at kigge tilbage på billederne ;) Det var generelt bare en super skøn weekend hjemme ved familien, specielt fordi det efterhånden var lidt for lang tid siden, jeg sidst var hjemme på besøg. Jeg har generelt en hel del at se til for tiden, men det skal I nok lige høre mere om én af de kommende dage. I må have en dejlig aften!

Follow on Bloglovin

tirsdag den 1. marts 2016

Skønhedsfavoritter: Februar 2016


Det er marts, det er officielt forår, og det sner udenfor - what?! Jeg havde lige håbet på, at foråret var på vej med alle de fine solskinsdage, vi har haft for nylig, men jeg skal da lige love for, jeg blev snydt. Forhåbentlig vender det snart igen! Men nu da det er blevet marts, er det selvfølgelig tid til mine skønhedsfavoritter fra den forrige måned:

1. Gucci "Premiere Eau de Toilette" parfume 
Mhmm, en lækker duft! Den er super frisk, men samtidig meget feminim og varm og er generelt bare en perfekt hverdagsduft, som de fleste ville kunne lide.

2. Max Factor "Miracle Match" foundation 
Jeg er helt vild med denne nye foundation fra Max Factor, som klart er én af de bedste, jeg har prøvet fra de billigere mærker. Den ligger super fint på huden og dækker godt. Jeg har skrevet endnu mere om den i dette indlæg, den fortjente nemlig et helt indlæg for sig selv.

3. Maybelline "Lash Sensational" mascara 
En super god mascara til pengene, som er nem at påføre og giver masser af volume og bestemt også noget længde til vipperne. Den slår dog ikke min yndlingsmascara fra Shiseido, men kan alligevel klart anbefales.

4. Biotherm "Aquasouce" fugtserum 
Luften har virkelig været kold og tør de sidste uger, og det har kunnet mærkes på min hud, der virkelig har været tør. Men denne fugtserum er bare super effektiv og ikke mindst lækker at bruge. Den dufter nemlig skønt og efterlader huden blød og fugtet, så man slet ikke behøver at bruge nær så meget creme ovenpå.

5. Origins øjenbrynsblyant i farven "For Brunettes" 
Jeg fik for nyligt lagt makeup af en super dygtig makeupartist fra Max Factor, og hun markerede mine bryn meget mere, end hvad jeg normalt plejede at gøre. Det så dog virkelig godt ud, så nu er jeg begyndt at bruge denne blyant, som er mørkere og mere pigmenteret end den, jeg før brugte, så den giver rigtig fint markerede bryn.

Det var det! Har I været særligt glade for nogle produkter i februar? :)


Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...