Sider

tirsdag den 1. marts 2016

Skønhedsfavoritter: Februar 2016


Det er marts, det er officielt forår, og det sner udenfor - what?! Jeg havde lige håbet på, at foråret var på vej med alle de fine solskinsdage, vi har haft for nylig, men jeg skal da lige love for, jeg blev snydt. Forhåbentlig vender det snart igen! Men nu da det er blevet marts, er det selvfølgelig tid til mine skønhedsfavoritter fra den forrige måned:

1. Gucci "Premiere Eau de Toilette" parfume 
Mhmm, en lækker duft! Den er super frisk, men samtidig meget feminim og varm og er generelt bare en perfekt hverdagsduft, som de fleste ville kunne lide.

2. Max Factor "Miracle Match" foundation 
Jeg er helt vild med denne nye foundation fra Max Factor, som klart er én af de bedste, jeg har prøvet fra de billigere mærker. Den ligger super fint på huden og dækker godt. Jeg har skrevet endnu mere om den i dette indlæg, den fortjente nemlig et helt indlæg for sig selv.

3. Maybelline "Lash Sensational" mascara 
En super god mascara til pengene, som er nem at påføre og giver masser af volume og bestemt også noget længde til vipperne. Den slår dog ikke min yndlingsmascara fra Shiseido, men kan alligevel klart anbefales.

4. Biotherm "Aquasouce" fugtserum 
Luften har virkelig været kold og tør de sidste uger, og det har kunnet mærkes på min hud, der virkelig har været tør. Men denne fugtserum er bare super effektiv og ikke mindst lækker at bruge. Den dufter nemlig skønt og efterlader huden blød og fugtet, så man slet ikke behøver at bruge nær så meget creme ovenpå.

5. Origins øjenbrynsblyant i farven "For Brunettes" 
Jeg fik for nyligt lagt makeup af en super dygtig makeupartist fra Max Factor, og hun markerede mine bryn meget mere, end hvad jeg normalt plejede at gøre. Det så dog virkelig godt ud, så nu er jeg begyndt at bruge denne blyant, som er mørkere og mere pigmenteret end den, jeg før brugte, så den giver rigtig fint markerede bryn.

Det var det! Har I været særligt glade for nogle produkter i februar? :)


Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...