Sider

søndag den 24. april 2016

Lækker contour med NYX


Det ret så hypede makeup-mærke NYX er for nyligt landet i Matas her i Aalborg (den i Bispensgade - min gamle butik og klart Aalborgs bedste, hvis du spørger mig!). Som den store fan af makeup, jeg nu er, skulle jeg selvfølgelig tjekke alt det nye ud, og jeg endte med at komme hjem med et par nye ting, heriblandt denne super lækre highlight/contour-palette. Jeg er vild med, at der er så mange farver at vælge i mellem, så man altid har de bedste muligheder for at få et super godt resultat. Derudover er farverne allesammen perfekt pigmenterede til, at man ikke skal kæmpe for at få farverne frem, men heller ikke behøver at være alt for forsigtig med dem. Så ja, det er virkelig et godt produkt og nu til det allerbedste, nemlig prisen. Den koster nemlig kun 200 kr., hvilket altså er lidt af et kup for så mange farver. Jeg er fan! :)

Follow on Bloglovin

mandag den 18. april 2016

Nyt til min stue


Jeg købte for nyligt denne super fine stol til min stue, da jeg nogle gange mangler en ekstra siddeplads foruden min sofa. Udover det praktiske med den ekstra plads er den jo også bare super flot at have til at stå, jeg er i hvert fald helt vild med den. Og så er den faktisk også overraskende god at sidde i, specielt med skindet i (som selvfølgelig er fake). Jeg købte stolen for et par uger siden i Bilka, hvor den var sat ned med hele 50%, så det var lidt af et kup. Desværre er den ikke på tilbud længere, men den kan i hvert fald findes lige her. Det fake skind er i øvrigt fra IKEA og koster sølle 89 kr. Så dyrt har det bestemt ikke været at have gjort min stue ekstra hyggelig!

Jeg har godt travlt på mit arbejde disse uger, så jeg har bestemt nok at se til, når fitness og mit sociale liv også gerne skal passes lidt. Men jeg skal nu ikke klage, for det er kun dejligt at have en del at se til, specielt når det er noget, man super godt kan lide. Jeg glæder mig dog alligevel ret meget til den ekstra fridag på fredag. Det bliver altså tiltrængt ;)

Follow on Bloglovin

mandag den 11. april 2016

Forårsønsker til garderoben


Sikke et helt fantastisk forårsvejr, der har været i dag! Hvor ville det have været dejligt med en ekstra fridag, så jeg rigtig kunne have nydt det, men heldigvis var weekendens vejr næste ligeså godt. Jeg brugte en stor del af weekenden i sommerhus med mine søde kollegaer, så det var bare super hyggeligt og helt perfekt med vejret.

Med alt dette lækre vejr er jeg for alvor begyndt at tænke på forårstøj, og jeg er især på udkig efter et par hvide sneakers og klassiske ting som en løs blazer og basis t-shirts. Jeg bliver dog også altid helt vild med blonder, når forår og sommer rammer os! Så ja, alle de ovenstående super fine ting må altså meget gerne flytte ind hos mig, og det er derfor meget heldigt, at der går nogle skattepenge ind på kontoen i morgen ;)

Follow on Bloglovin

onsdag den 6. april 2016

Dagens outfit i sort og grå

Trøje: Only // Bukser: Y.A.S // Sko: Topshop // Ur: Daniel Wellington

Hold nu op, hvor er det længe siden, jeg sidst har lagt et outfit op på bloggen! Heldigvis er der nu så længe lyst om aftenen, at jeg rent faktisk har en chance for at få taget billeder efter arbejde, så forhåbentlig kommer der lidt mere gang i dem igen nu. Men dette er et meget klassisk arbejdsoutfit for mig med en rullekrave og behagelige bukser, som stadig ser ret fine ud. Så mange timer foran computeren kræver nemlig, at der ikke er alt for meget, der strammer hist og her, så jeg er blevet stor fan af lidt løse bukser eller kjoler med tights under fremfor stramme jeans. Noget andet jeg er stor fan af er mit nye lange hår, og jeg elsker virkelig de muligheder det giver for at lege med frisurer og styling. Løse krøller som på billederne er dog klart favoritten! ;)

Follow on Bloglovin

mandag den 4. april 2016

Skønhedsfavoritter: Marts 2016


Endnu en måned er fløjet af sted, og det er derfor allerede blevet tid til mine skønhedsfavoritter fra marts. Jeg har tydeligvis stadig ikke fundet nogen god balance mellem fuldtidsjob, socialt liv, træning osv., der også giver mere tid til bloggen, men det skal nok komme, er jeg sikker på. Men tilbage til mine skønhedsfavoritter, de kommer nemlig her:

1. Moroccanoil "Smoothing" hårkur 
Jeg har for nyligt fået hair extensions i mit hår, og det kræver altså bare lidt ekstra pleje for at holde dem bløde og sunde. Det er denne maske dog helt genial til, for håret bliver så lækker blødt og totalt medgørligt. Og så dufter den fantastisk!

2. Moroccanoil "Smoothing" balsam 
Det er præcis samme historie med denne balsam, den gør nemlig også håret så dejlig blødt og glansfuldt og har samme lækre duft som hårkuren. Jeg slutter altid af med balsam, da det "lukker" håret til.

3. Clinique "Chubby Lash" mascara 
Jeg døjede for nyligt en del med små bygkorn i mine øjne, hvilket jeg aldrig tidligere har gjort, så det var meget mystisk. Jeg skiftede derfor over til denne milde og parfumefri mascara fra Clinique, og siden er det klart blevet bedre. Udover at være skånsom for mine øjne giver den også masser af lækker volume til vipperne og er super nem at bruge.

4. Clinique chubby stick i farven "07 Super Strawberry"  
Denne læbefarve har jeg efterhånden nævnt mange gange her på bloggen, men det er simpelthen bare en evig favorit, og den farve jeg klart har brugt mest den forgangne måned. Den giver den fineste natulige og let shiny hindbærrøde farve. Den er bare så fin!

5. Chanel neglelak i farven "533 April" 
Endnu en evig favorit, som jeg har nævnt et utal af gange på bloggen. Men det er også bare en farve, jeg altid rækker ud efter, og igen en super smuk dyb hindbærrød farve, som bare altid holder.

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...