Sider

søndag den 8. maj 2016

Skønhedsfavoritter: April 2016


Nøj, hvor har vejret bare været lækkert denne uge! Maj har virkelig vist sig fra sin fineste side indtil videre, så det må virkelig gerne fortsætte. April skal dog selvfølgelig lukkes af her på bloggen med mine skønhedsfavoritter fra måneden. Så her kommer de produkter, jeg har været særligt glad for i april:

1. Amika Un.Done Texture Spray 
Denne spray til håret giver super meget volume til mit ret tynde hår og er klart blevet et uundværligt produkt for mig. Den sprayes bare i hårrødderne og giver med det samme volume, mens den også er rigtig god til at toupere i, hvis man ønsker ekstra meget volume. Og som en ekstra bonus, så dufter den fantastisk!

2. Max Factor Skin Luminizer foundation 
Jeg elsker virkelig denne foundation og er snart ved at have tømt den. Den er meget naturlig og derfor perfekt til hverdagsbrug. Den dækker meget passende til hverdagsbrug og giver den fineste glød og udstråling til huden. Og så er prisen jo virkelig også fornuftig ;)

3. Chanel Chance Eau Fraiche parfume 
Denne parfume er bare en perfekt forårs- og sommerduft, da den er super frisk og lækker. Og så er jeg vild med, at den er ret unik, og derfor ikke dufter som andre parfumer.

4. MAC blush i farven "Peaches" 
Dette er også en perfekt forårs- og sommerfarve til kinderne, som giver den fineste glød til ansigtet.

5. MAC læbestift i farven "Coral Bliss" 
Jeg er virkelig kommet i forårsstemning for dette er også en typisk forårsfarve for mig, nemlig endnu en fin ferskenfarve, denne gang bare til læberne. Jeg er SÅ klar til mere sommervejr! :)

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...