Sider

mandag den 22. august 2016

Nye billeder på mine vægge


Jeg har for nyligt dekoreret mine vægge med en del nye billeder bl.a. fra Desenio og By Garmi. Det har virkelig bare pyntet og gjort mig endnu mere glad for min lille lejlighed! Jeg er vild med at bruge billedehylder (begge er fra Ikea), da det giver mig masser af muligheder for nemt at flytte rundt på billederne, hvis jeg har lyst. Mine vægge er nemlig virkelig hårde betonvægge, som man ikke bare lige kan slå søm i og ikke engang en almindelig boremaskine kan klare. Så hver gang jeg skal have hængt noget op skal min far ordne det med en kæmpe borehammer, som larmer helt vildt, og derfor er det altså alligevel mere praktisk med hylderne ;)

Vi er gået ind i en ret travl uge for mit vedkommende med venindeaftaler de næste tre dage efter arbejde og en venindes 25 års fødselsdag i weekenden, men det er jo heldigvis alle gode ting, så det skal nok blive en dejlig uge. Det kan den jo også næsten kun blive ovenpå den imponerende guldmedalje de danske håndbolddrenge vandt i går. Nøj, det var vildt!

Follow on Bloglovin

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...