Sider

torsdag den 15. juni 2017

Fødselsdagsønsker 2017


På lørdag bliver jeg hele 26 år, og jeg er dermed for alvor tættere på de 30 end 20 år. Jeg har en lille smule krise over det, selvom jeg ved, jeg bare skal være taknemmelig over at få lov til at blive et år ældre. Tiden flyver afsted! Fødselsdag betyder jo også en ønskeliste, og dem skal man altså bare dele som en collage, når man er blogger, så her er min. Som I måske nok kan gætte, så er jeg ved at løbe tør for en del makeup, så de udgør størstedelen af ønskerne. Men det er jo også altid fantastisk at få skønhedsprodukter, synes I ikke? Det gør jeg i hvert fald - tydeligvis!

Follow on Bloglovin

mandag den 12. juni 2017

Siden sidst har jeg...


Ja, hvad skal jeg efterhånden sige? Der er endnu engang gået aaaaalt for lang tid siden I sidst har hørt fra mig, men nu er jeg altså endelig klar til at vende tilbage igen for alvor! Min gamle computer var nemlig blevet så sløv, at det tog en halv krig bare at starte den op, så nu har jeg endelig pensioneret den og opgraderet til den lækreste iMac, som er så hurtig og perfekt at arbejde ved. Så nu er jeg altså klar ;)

Mon ikke en lille opdatering af, hvad der ellers er sket siden sidst, er på sin plads? Dette år har jeg blandt andet:
- Fået nyt hår med en lysere balayage-effekt i længderne, som I kan se på billedet, og jeg er stadig helt vild med det.
- Haft et lidt skrantende heldbred med bl.a. en kraftigt forstuvet fod, der betød krykker i en uge, og et langt genoptræningsforløb med en fysioterapeut, samt en kraftig halsbetændelse og hele fire forkølelser. Man er vel ikke helt ung længere? ;)
- Bestilt ny sofa og lavet et par ting om i lejligheden, som jeg glæder mig til at vise jer.
- Været til et par skønne koncerter med Alex Vargas og Mads Langer.
- Haft 1 års jubilæum på mit arbejde, som stadig er mit absolutte drømmejob!
- Udlevet min barndomsdrøm som Hogwarts-studerende for en dag til karneval - se beviset lige her.

Og sikkert en masse andet, som jeg har glemt at nævne. Men jeg er virkelig så glad for at være tilbage på bloggen, og håber der er et par af jer, der stadig har lyst til at læse med. Hav en skøn aften!

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...