Sider

mandag den 27. november 2017

De smukkeste øreringe



Jeg har de sidste mange år primært kun gået med guldsmykker, men på det seneste er jeg pludselig blevet ret så vild med sølv. Jeg går nemlig ret meget med støvler, bælter osv. med sølvdetaljer på, og så kan jeg altså bedst lide, at det hele passer sammen. Derfor er jeg ved at udvide min ret sparsommelige samling af smykker i sølv, og nyeste skud på stammen er disse super smukke Julie Sandlau øreringe fra Chanti.dk. Jeg er helt vild med, at de er super enkle, men uden på nogen måde at være kedelige, så de kan både bruges til hverdag og fest.
Generelt har Chanti virkelig bare smykker til enhver lejlighed, og jeg kan seriøst aldrig blive færdig med at kigge det kæmpe udvalg igennem. Nu mangler jeg bare et ur i sølv og et par ekstra ringe, og så må min samling være komplet. Eller vent lige - man kan da vist aldrig få nok smykker, kan man vel? ;)
Psst.. Chanti har i øvrigt lige åbnet en ny grossist-side med endnu flere fantastiske smykker til ekstra fantastiske priser. Besøg den lige her!


Er de ikke bare super fine? Jeg er i hvert fald kæmpe fan!

Follow on Bloglovin

søndag den 16. juli 2017

Det perfekte sommeroutfit

Læbestift her // Solbriller her // Sandaler her // Bluse her // Nederdel her // Bælte her


Det danske sommervejr lader godt nok vente på sig, synes I ikke? Jo jo, det kommer da i små glimt, men bliver så efterfulgt af dage med masser af blæst og regn, og det er altså virkelig både forvirrende og irriterende sådan hele tiden kun at få en lille smag af sommeren. Men jeg burde måske efterhånden have vænnet mig til det? Det ser dog ud til, at de næste dage bliver ret gode, og desuden har jeg også en rejse at se frem til i august, så jeg drømmer om masser af lækket sommertøj disse dage - som I måske også kan fornemme på collagen.

Denne sommersæson er jeg bl.a. super vild med lette nederdele i lækkert print udenpå en enkel top, og gerne med et bælte for lige at give lidt ekstra. Sættet på collagen er fra Esprit, og jeg er helt vild med printet på nederdelen, som virkelig passer godt til brunt læder på fx sandaler eller et bælte. Toppen er også bare så fin, specielt pga. kraven som er en lidt sommerlig udgave af noget af det, jeg holder allermest af, nemlig rullekraver. Og for mig er et rigtigt sommeroutfit ikke fuldendt uden et par Ray-Ban solbriller og ikke mindst en matchende læbestift som prikken over i'et. Og skønhederne fra YSL er nogle af mine absolutte favoritlæbestifter, som jeg bare aldrig kan eje nok af!

Hvad så - venter I ligeså utålmodigt på et rigtigt sommervejr som mig? ;)

Follow on Bloglovin

torsdag den 15. juni 2017

Fødselsdagsønsker 2017


På lørdag bliver jeg hele 26 år, og jeg er dermed for alvor tættere på de 30 end 20 år. Jeg har en lille smule krise over det, selvom jeg ved, jeg bare skal være taknemmelig over at få lov til at blive et år ældre. Tiden flyver afsted! Fødselsdag betyder jo også en ønskeliste, og dem skal man altså bare dele som en collage, når man er blogger, så her er min. Som I måske nok kan gætte, så er jeg ved at løbe tør for en del makeup, så de udgør størstedelen af ønskerne. Men det er jo også altid fantastisk at få skønhedsprodukter, synes I ikke? Det gør jeg i hvert fald - tydeligvis!

Follow on Bloglovin

mandag den 12. juni 2017

Siden sidst har jeg...


Ja, hvad skal jeg efterhånden sige? Der er endnu engang gået aaaaalt for lang tid siden I sidst har hørt fra mig, men nu er jeg altså endelig klar til at vende tilbage igen for alvor! Min gamle computer var nemlig blevet så sløv, at det tog en halv krig bare at starte den op, så nu har jeg endelig pensioneret den og opgraderet til den lækreste iMac, som er så hurtig og perfekt at arbejde ved. Så nu er jeg altså klar ;)

Mon ikke en lille opdatering af, hvad der ellers er sket siden sidst, er på sin plads? Dette år har jeg blandt andet:
- Fået nyt hår med en lysere balayage-effekt i længderne, som I kan se på billedet, og jeg er stadig helt vild med det.
- Haft et lidt skrantende heldbred med bl.a. en kraftigt forstuvet fod, der betød krykker i en uge, og et langt genoptræningsforløb med en fysioterapeut, samt en kraftig halsbetændelse og hele fire forkølelser. Man er vel ikke helt ung længere? ;)
- Bestilt ny sofa og lavet et par ting om i lejligheden, som jeg glæder mig til at vise jer.
- Været til et par skønne koncerter med Alex Vargas og Mads Langer.
- Haft 1 års jubilæum på mit arbejde, som stadig er mit absolutte drømmejob!
- Udlevet min barndomsdrøm som Hogwarts-studerende for en dag til karneval - se beviset lige her.

Og sikkert en masse andet, som jeg har glemt at nævne. Men jeg er virkelig så glad for at være tilbage på bloggen, og håber der er et par af jer, der stadig har lyst til at læse med. Hav en skøn aften!

Follow on Bloglovin

mandag den 6. marts 2017

Tip: Flot og billig bluse fra Zara

Zara bluse, 129 kr.

Jeg vil lige tippe jer om denne super lækre bluse fra Zara, som jeg for nyligt har købt. Vi har jo desværre utroligt nok stadig ingen Zara-butik i Jylland, så derfor købte jeg den på deres webshop, som heldigvis har hurtig levering. Jeg er vild med stroppen på halsen, som er en meget elegant måde at bruge "choker"-trenden, der tit kan blive lidt for halsbåndsagtigt til min smag. Den virker generelt meget mere eksklusiv end dens meget overkommelige pris, den koster nemlig kun sølle 129 kr. Det er da lidt af et fund! Den er i øvrigt meget normal i størrelsen, dog til den lidt stramme side over brystet, hvis man har en større barm, synes jeg :)


Follow on Bloglovin

torsdag den 23. februar 2017

Kan I huske mig?


Jeg beklager virkelig de mange måneders stilhed her på bloggen :( Den simple forklaring er, at jeg har haft meget travlt, og dermed ikke haft den store lyst eller overskud til at blogge i min sparsomme fritid. Specielt ikke, da mit arbejde også er meget foran computeren, så min egen computer bruger jeg nærmest aldrig længere, da jeg hellere vil så meget andet, når jeg har fri. MEN jeg savner dog at blogge, og derfor har jeg ikke på noget tidspunkt overvejet at lukke bloggen ned. Jeg vil i stedet blogge engang i mellem, når jeg har lyst og tid til det - måske mere eller mindre i perioder. Det håber jeg er okay med jer ;) Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at komme i gang igen.

P.S. Tjek lige mit nye lææækre og store skab! Der kommer et indlæg med alt det nye, der er sket siden sidst én af de kommende dage ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 30. oktober 2016

Min nye ven - og en mobilhistorie


Jeg købte for nyligt denne super fine nye iPhone 7, som jeg simpelthen bare er så glad for. Efter godt 2,5 år med min gamle iPhone 5S synes jeg det var på tide med en opgradering både i skærmstørrelse, hurtighed og ikke mindst kamera, og det har jeg virkelig fået! Oftest bliver de nye iPhones kritiseret ret heftigt i medierne og denne har ikke været nogen undtagelse, men jeg synes virkelig den er helt perfekt til mine behov og har slet ingen kritiske bemærkning - eller det skulle da måske kun lige være prisen ;) I forbindelse med at jeg fik den nye telefon, fik jeg en trang til at finde alle mine gamle telefoner frem (for ja, jeg har gemt dem alle!), og hold nu op hvor er det sjovt at se, hvor meget der er sket på de små 15 år der er gået, siden jeg fik min første Nokia 3310. Tag bare et kig her:

Der er alligevel sket lidt gennem årene, hva'? ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 9. oktober 2016

Postkort fra Paris


Jeg havde for et par uger siden en uges ferie fra arbejdet, og den blev brugt på en skøn rejse til både Bruxelles og Paris med en af mine fantastiske veninder. Det var virkelig skønt at komme lidt væk fra hverdagen og få en masse nye oplevelser og indtryk. Vi var både på sightseeing i Bruxelles og i Paris, og selvfølgelig var vi også forbi Disneyland. Jeg var i Paris og Disneyland tilbage i 2003, men minderne derfra er efterhånden noget tågede, så det var så skønt at være tilbage og genopleve det hele. Og der kom selvfølgelig også en hel del billeder ud af det, og dem skal I jo ikke snydes for. Så her kommer første del af billederne - fra en skøn dag i Paris :)

Riiiiiimelig vild udsigt fra altanen på vores hotelværelse! ;)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 4. oktober 2016

Den fantastiske efterårsmode

1. Neglelak her // 2. Taske her // 3. Striktrøje her // 4. Frakke her // 5. Nederdel her // 6. Støvler her 


Efter en meget sommerlig september har efteråret efterhånden for alvor bidt sig fast, og det har jeg det faktisk helt okay med. Jeg er ikke kæmpe fan af kulde, blæst, regn og tiltagende mørke, men nøj hvor har jeg savnet lækre strikketrøjer, støvler og frakker. Efteråret er nemlig min absolutte yndlingsårstid, når vi snakker mode, og efter at jeg over sommeren nærmest har været i én lang tøjkrise, så føler jeg mig endelig inspireret og klar til tøjshopping igen.

Jeg har til dagligt nogle lange arbejdsdage, som gør det ret svært at få tid til at kigge butikker, så derfor bruger jeg mest tid på at kigge tøj på diverse webshops. Jeg har bl.a. forelsket mig i en del ting fra Esprit, og det er der blevet denne lille collage ud af. Jeg er især vild med den sorte uldfrakke, for sådan én mangler jeg virkelig, da det jo i den grad er en klassiker. Jeg har nemlig "kun" en grå og camelfarvet uldfrakke, men en sort skal man jo også bare eje, ikke? ;) Derudover er jeg blevet ret så vild med nederdele for tiden, så jeg er på jagt efter et par nye, og denne fra Esprit er altså bare så fin og også lidt anderledes med de forskellige materialer. Og nå ja, så må man jo også godt drømme lidt engang i mellem, så den lækre Saint Laurent taske måtte bare med på collagen ;) Den er simpelthen så smuk, og jeg er vild med ruskind om efteråret og vinteren. Men med den pris nøjes jeg vist alligevel med drømmen.

Er I også vild med efterårsmoden, og hvad står højest på jeres ønskelister?

Follow on Bloglovin

onsdag den 14. september 2016

Sund og nem topping til koldskål


Jeg glemte helt at få delt denne super nemme lille opskrift med jer hen over sommeren, men siden sommeren er vendt så fantastisk tilbage, tænker jeg bestemt at koldskål er super relevant igen. Jeg er nemlig kæmpe fan af koldskål og specielt når vejret er dejlig sommerligt. MEN det er jo desværre ikke et særlig sundt måltid, specielt ikke når man tilsætter kammerjunkere, som virkelig bare er nogle små (lækre) kaloriebomber. Heldigvis har jeg fundet denne lækre og vildt nemme kombination, som er en mindst ligeså lækker topping til koldskål - synes jeg i hvert fald ;)

Ingredienser:
Grovvalsede havregryn
Chiafrø
Mandler
Akaciehonning

Fremgangsmåde:
Tilsæt den ønskede mængde havregryn, mandler og chiafrø på en pande, og hæld en smule akaciehonning over. Rist på panden indtil blandingen bliver let gylden, og lad den efterfølgende køle lidt ned inden servering. Så nemt er det!

Jeg kan desuden virkelig også anbefale at røre en god mængde hindbær i din koldskål og servere med forskellig frisk frugt, som jeg har gjort på billedet. Det er så lækkert og friskt! Så er koldskål pludselig ikke helt så usundt længere :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 6. september 2016

Hemmeligheden bag lækkert hår


Hvis I har fulgt med her på bloggen gennem et længere stykke tid, har I måske bemærket, at jeg på det seneste har fået rigtig langt hår - meget hurtigt! Og nej, det er desværre ikke pga. nogle mirakelvitaminer eller lignende, men simpelthen fordi jeg har fået hair extensions, hvilket jeg bl.a. også har fortalt om tidligere i dette indlæg. Jeg har prøvet både extensions med tape og med flettemetoden og begge dele fungerer super godt. Flettemetoden er dog klart blevet min favorit, og det har jeg også i på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke sige nok, hvor glad jeg er for endelig at have fået det hår, jeg altid har drømt om, og det ser simpelthen så "ægte" og naturligt ud. Så jeg giver lige endnu en kæmpe anbefaling af Myextensions & Salon NORDIC, som klart er Aalborgs bedste frisør, hvis I spørger mig ;)

Follow on Bloglovin

mandag den 22. august 2016

Nye billeder på mine vægge


Jeg har for nyligt dekoreret mine vægge med en del nye billeder bl.a. fra Desenio og By Garmi. Det har virkelig bare pyntet og gjort mig endnu mere glad for min lille lejlighed! Jeg er vild med at bruge billedehylder (begge er fra Ikea), da det giver mig masser af muligheder for nemt at flytte rundt på billederne, hvis jeg har lyst. Mine vægge er nemlig virkelig hårde betonvægge, som man ikke bare lige kan slå søm i og ikke engang en almindelig boremaskine kan klare. Så hver gang jeg skal have hængt noget op skal min far ordne det med en kæmpe borehammer, som larmer helt vildt, og derfor er det altså alligevel mere praktisk med hylderne ;)

Vi er gået ind i en ret travl uge for mit vedkommende med venindeaftaler de næste tre dage efter arbejde og en venindes 25 års fødselsdag i weekenden, men det er jo heldigvis alle gode ting, så det skal nok blive en dejlig uge. Det kan den jo også næsten kun blive ovenpå den imponerende guldmedalje de danske håndbolddrenge vandt i går. Nøj, det var vildt!

Follow on Bloglovin

søndag den 14. august 2016

Hvor har jeg været??


Så gik der igen alt for lang tid uden lyd fra mig herinde, hvilket desværre er ved at blive til en kedelig tendens. Jeg har haft rigtig travlt på arbejdet de seneste uger og har simpelthen haft brug for at prioritere andre ting end bloggen i min fritid. Derfor har jeg også mærket efter, om jeg overhovedet føler, der er plads til bloggen i mit liv ved siden af fuldtidsjob, fritidsinteresser og et socialt liv. Men bare rolig, det er jeg kommet frem til, at der er, for jeg savner altid bloggen, når jeg er væk. Jeg skal bare lære at acceptere, at det også er helt okay måske kun at blogge en gang om ugen, fremfor altid at gå og have dårlig samvittighed over, at jeg ikke får det gjort dagligt, da det dræner min motivation.

Fremover vil der derfor helt sikkert komme færre indlæg herinde end førhen, men det vil til gengæld give mig mere ro til at arbejde på dem, hvilket kvaliteten af dem gerne skulle afspejle. Så jeg er heldigvis stadig meget inspireret til at fortsætte bloggen, og jeg håber I stadig vil læse med, selvom I vil høre lidt mindre til mig ;)

Udover en masse at se til på mit arbejde er der vist egentlig ikke sket en helt masse spændende i mit liv siden sidst. Dagene flyver bare af sted, men det må vel heldigvis være et tegn på, at det hele kører super godt. Nu vil jeg så småt til at gøre mig klar til den nye uge, så I må have en skøn søndag aften og ikke mindst en skøn uge!

Follow on Bloglovin

søndag den 17. juli 2016

Og det var så den ferie..


Jeg er en anelse deprimeret denne søndag aften, for mine to ugers sommerferie er nemlig allerede slut nu, og arbejdet kalder i morgen. Det er utroligt, så hurtigt sådan et par uger kan gå! I sidste uge var jeg på en lille ferie i Tyskland med min familie, hvor vi først boede i en hyggelig by ved kysten, Stralsund. Derefter tog vi til Neumünster, hvor der ligger en populær outlet med masser af designervarer til virkelig gode priser. Den er klart et besøg værd! Jeg kom bestemt ikke tomhændet hjem og glæder mig til at vise jer alle de lækre ting, jeg fik købt ;)

Alt i alt var det en virkelig skøn ferie, og selvom vejret ikke var ret meget bedre end det var herhjemme, så var det alligevel dejligt at komme lidt væk fra hverdagen. Men selvom jeg er lidt deprimeret i dag, så bliver det nu også godt at komme tilbage til arbejdet og hverdagen igen. Hav en skøn uge allesammen! :)

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...